partnere med ekspertviden

Høj kvalitet, stor fleksibilitet, bæredygtige løsninger og de nyeste teknologiske og designmæssige muligheder.

Vores tætte, mangeårige partnerskaber med verdens førende leverandører af sytilbehør sikrer dig adgang til de nyeste, bedste produkter og de bedste betingelser.

Uanset hvad, du skal bruge, hvor vi skal levere det og hvornår.

Freudenberg er verdens største producent af indlægsmaterialer og førende specialist på både woven og non-woven produkter til beklædningsindustrien.

I udviklingen af nye produkter og løsninger udnytter Freudenberg både innovative og avancerede teknologier, som udvikles i tæt samarbejde med eksperter verden over – lige som man naturligvis tager store hensyn til miljø og bæredygtighed. Freudenbergs kvalitetsprodukter kan leveres i hele verden, uanset hvor du skal bruge dem.

Tekstil_agentur_Freudenberg-1
Tekstil_agentur_Freudenberg-2
Tekstil_agentur_Freudenberg-3

Vlieseline er Freudenbergs indlægsmaterialer til konsumentmarkedet.

I mere end 60 år har Vlieseline-brandet stået for et bredt udvalg af kvalitetsprodukter og -løsninger til tekstilproduktion og kreative aktiviteter. I mode- og tekstilindustrien er Vlieseline blevet synonym med indlægsmaterialer til alle former for applikationer, sømme, kanter, dekorationer, frynser, sløjfer, quilt mm.

Bag Vlieseline står Freudenberg, som er kendt for sin innovative, teknologiske og bæredygtige tilgang til tilbehørsprodukter til tekstilindustrien.

Tekstil_agentur_vlieseline_single_image
Tekstil_partner_vlieseline_single_image_2
Tekstil_partner_vlieseline_single_image

Helsa producerer skulderpuder til mode- og tekstilindustrien og er verdens største på sit felt.

Produkterne og løsningerne er usynlige, men de er der – og de er med til at skabe perfektion i vores jakker og mange andre produkter.

Som toneangivende leverandør, tilbyder Helsa produkter som skulderpuder, ærmefisk og reverssilke, produceret med stor teknisk finesse og i høj kvalitet. Ud over kvalitet og innovation er også miljø og bæredygtighed en vigtig del af Helsas værdigrundlag.

Tekstil_agentur_Helsa_double_image
Tekstil_agentur_Helsa_single_image

Prym Fashion er en af Tysklands ældste virksomheder. Her udvikler og arbejder man kontinuerligt med innovative teknologier og udvikling af nye produkter og løsninger, baseret på kundernes behov.
Med fokus på kvalitet, design, funktionalitet og kreativitet producerer Prym Fashion både trykknapper, eyelets, nitter, jeans-artikler og andre metalprodukter.

Alt i høj kvalitet og med stor opmærksomhed på miljø og bæredygtighed.

Se her hvordan vi arbejder med bæredygtighed

Tekstil_agentur_Prym_single_image
Tekstil_agentur_Prym_double_image

Jointak er specialister i labels, trim og emballering, og har solid erfaring i mode- og tekstilindustrien.

Jointak har markeret sig som en sværvægter i branchen, hvor de, med kvalitet og en innovativ tilgang, leverer trykte og vævede etiketter, hangtags, lædermærker, broderier, gummipatches, care labels og meget mere til tekstil- og beklædningsindustriens mange behov.

Tekstil_agentur_jointak-long_label
Tekstil_agentur_jointak-short_label

Cash’s er et sub brand til Jointak med base i Storbritannien.

Tekstil_partner_cash-s-foto
Tekstil_partner_cash-s-denim
Tekstil_agentur_cashs_3_single_image

Butiona leverer tekstiltilbehør, primært knapper, i højeste kvalitet og i de materialer og farver, som matcher kundernes behov. Knapper kan f.eks. indfarves i nøjagtig den farve, du ønsker.
Materialerne er alle nøje udvalgte, og knapper og andet tilbehør er altid inspireret af de seneste trends fra verdens førende catwalks.
Med knapper i naturmaterialer som corozonød, kokos, perlemor, messing og ægte horn er Butiona garant for stilsikre og holdbare løsninger – fra idé til færdigt produkt.

Tekstil_partner_butonia-group-3
Tekstil_partner_butonia-group-2
butonia-group-1_1

Tyske Alterfil har produceret og leveret kvalitetssytråd i alle materialer, tykkelser og farver i snart 100 år.
Med sin mangeårige erfaring med sytråd til alle formål, fra beklædnings- og boligtekstiler til sejl og telte, leverer Alterfil altid den bedste løsning. Selv til de fineste og mest vanskelige materialer formår Alterfil at finde de rette produkter – altid med funktionalitet, innovative idéer og optimal produktion for øje.

Tekstil_agentur_alterfil_short1
Tekstil_agentur_alterfil_short2
Tekstil_agentur_alterfil_short3

I 1977 opfandt ITW Nexus det banebrydende Side Release-spænde, der siden har positioneret firmaet som markedets førende producent af plastspænder, snorlåse og andre lukkesystemer.
Design og funktion spiller tæt sammen i udviklingen af alle spænder og lukkesystemer fra ITW Nexus. Det er deres garanti for, at de leverer tekstiltilbehør, som fungerer og holder i hverdagen.
ITW Nexus leverer til kunder med globale sourcing-behov fra deres produktionsfaciliteter i USA, Europa og Asien.

Tekstil_agentur_itw_nexus_short
Tekstil_agentur_itw_nexus_long

Flere årtiers produkterfaring og innovative teknikker kendetegner Regine IQ Trim, der er en af verdens førende inden for refleksmaterialer i høj kvalitet, elastiske materialer, prints, pipings og særlige kundeudfordringer for at nævne nogle få. Regine IQ Trim udvikler og fremstiller produkter til både fashion og industri, hvor de imødekommer kundernes krav til sikkerhed og funktionalitet.

Med produktion i både Kina og Tyskland kan du få leveret løsninger over hele kloden.

Tekstil_agentur_regine_long
Tekstil_agentur_regine_short

Pfeiffer har gennem mere end 50 år fremstillet elastik, gjordbånd – webbings – og bælter til både tekstilbranchen og andre brancher. Med løbende fokus på produktudvikling, kvalitetsforbedring og øget effektivitet, har Pfeiffer de senere år flyttet sig op i superligaen, når det handler om komplekse tekstilprofiler og specialfremstillede tekstilkomponenter.

Alt produceres på et helt nyt fabriksanlæg i Tyskland.

Tekstil_agentur_pfeiffer_short
Tekstil_agentur_pfeiffer_short2
Tekstil_agentur_pfeiffer_short3

Güth & Wolf producerer over en million meter bånd hver dag ved hjælp af cellulosebaserede og polyesterfibre i bredder fra 3 mm til 600 mm. I produktionen bruges omkring 200 forskellige garntyper. Der væves også med særlige højstyrkegarner som Kevlar®, Vectran® og Dyneema®. Flere tusinde forskellige produkttyper er vævet, flettet eller strikket til kunder fra en række forskellige brancher: Beklædning, bilindustrien, lastsikring, kompositter, sikkerhed og militært udstyr.

Tekstil_agentur_guthandwolf1
Tekstil_agentur_guthandwolf2
Tekstil_agentur_guthandwolf3

Med naturen som udgangspunkt har VELCRO® Brand skabt tekstiltilbehør, der er en fast del af dagligdagen over hele verden: Vi kender det både som burrebånd og Hook & Loop.

VELCRO® Brand arbejder på at udnytte naturens mekanismer i videreudviklingen af nye produkter. Blandt andet i samarbejde med nogle af verdens førende ingeniører og kemikere, som konstant udfordrer deres produkter for at skabe ny funktionalitet og innovative løsninger.

VELCRO® er et registreret varemærke, brugt med tilladelse fra VELCRO BVBA.

Tekstil_agentur_velcro1
Tekstil_agentur_velcro2

Gennem mere end 65 år har Gutos specialiseret sig i lukkeløsninger i metal til mode- og tekstilbranchen.

Baseret på de nyeste, mest innovative og mest bæredygtige teknologier, materialer og overflader, udvikler Gutos produkter, som er på forkant med markedets efterspørgsel og trends. Special- og skræddersyede løsninger er også en mulighed.

Tekstil_agentur_gutos1
Tekstil_agentur_gutos2
Tekstil_agentur_gutos3

Frieba leverer produkter og løsninger til mode- og tekstilindustrien – baseret på flettede, hæklede og vævede bånd.

Sortimentet omfatter pipings, snor, kantbånd, frynser, elastikbånd og meget mere i materialer som polyester, bomuld, viskose, uld og garn. Naturligvis i et bredt udvalg af farver og mønstre. Og har du særlige ønsker til design og kvalitet eller andet, kan Frieba også levere dette.

Tekstil_Partnerskab_frieba
Tekstil_Partnerskab_frieba-tekstil

Gosti står for Go’ Stil og er navnet på vores egenudviklede og gennemtestede basisprodukter. Under Gosti-navnet finder du bl.a. knapper, elastik, mønsterpapir, snorlåse, bånd og meget mere.

Du kan naturligvis også få en Gosti-løsning, som er tilpasset dit behov.

Tekstil_partner_gosti-agentur-chameleon
Tekstil_partner_gosti-agentur-heart
gosti-agentur-colors